ALMUNE MUSIK BAND KALENDER PRESSE BOOKING
Nordens ældste nedskrevne folkevise er den første linje af "Drømte mig en drøm" fra ca. 1300. Det er først meget senere, vi har flere kilder til folkemusikken, så vil man spille vikingemusik eller folkelig musik fra middelalderens Danmark, er man nødsaget til at gribe til nyere musik og folkeviser. Det var netop de nordiske folkeviser, der var udgangspunktet for musikerne i Almune, da de for mange år siden blev interesseret i tidlig musik.

Det blev dog hurtigt udbygget, så de udover de gode historier i den nordiske balladetradition særligt har interesseret sig for spændingsfeltet mellem det folkelige og kirkelige i den nedskrevne musik fra middelalderen. Fællestrækket er det folkelige element og det kraftige musikalske udtryk, der går igen både i spanske cantigaer om den hellige jomfru og gribende fortællinger fra nordiske sagn.

Almune har gennen årene spillet til alt fra vikingefester til renæssancemiddage og middelaldergudstjenester, så de har et meget stort bagkatalog af kendte numre indenfor nordisk og tidlig musik. Hør albummet Bjergtagen med den aktuelle besætning i afspilleren til højre. Nedenfor er et udpluk af koncertrepertoiret.

Se også:
DR-TV: Almune i TV-Avisen
DR-TV: Almune i Historien om Danmark
DR-TV: Interview med Almune
Avis: Skoleelever i musikalsk tidsrejse med salmesang
Avis: De ligner og lyder som noget fra middelalderen

"Almune bringer en ægte eventyrlysten stil til sin musik"
Anmeldelse i Heidnir Magazine

"...svinger klingende af sted med gode rytmer, der passer til kædedans, runddans og andre danseformer"
Anmeldelse i Rootzone

Tjek musik med Almune:
YouTube - Almune
Facebook - Almune
Bandcamp - Almune


Tjek også vores kanal:
YouTube - Almune
Nordisk/folkeligt repertoire
Alle mandTrad. dansk
Morsom sang om en kvinde, der gør alt for at klæde sin mand godt på.
Drømte mig en drøm i nat1300, Codex Runicus, Danmark (arr: Almune)
Ældste kendte danske melodi. Kun den første del er nedskrevet i slutningen af Codex Runicus, der indeholder Skånske Lov. Resten er af nyere dato.
Ellen og ErlandTrad. dansk
Folkevise om Erland, der hugger Ellens mand ned og regner med at kunne komme til at sove i hermelin med Ellen. Men hun hævner sin mands død, da hun giftmyrder Erland ved at give ham et bæger med vin, der er med edder befængt.
Grani (Sigurdskvadet)Trad. færøsk/dansk
Fortællingen om Sigurd, der besejrer ormen og rider hjem med 24 kister guld på sin hest Grani.
HelvegenNyere norsk (Wardruna)
Vikingesang om at gå på vejen til Hel.
Herr ManneligTrad. svensk
Folkevise om en kvindelig bjergtrold, der frier til en ridder. Hun tilbyder ham mange gaver, men bliver afvist. Hun er desperat, da Herr Mannelig ville have udfriet hende fra sin plage, som antageligvis er forbandelsen, der har gjort hende til bjergtrold.
Herr OlofTrad. svensk
Bjergtagningsvise om Olof, der rider til havfruens gård og aldrig kommer hjem igen.
Kristnir Menn12. årh., Island (mel: HC Molbech)
Et stykke lovtekst fra Grágás, der som en trylleformular beskriver hvor langt væk en person, der bryder et forlig skal fordrives.
KrummiTrad. islandsk
Historien om en ravn, der fryser i vinteren og søge føde.
Margit HjukseTrad. norsk folkevise fra Telemark
Margit bliver bjergtaget på vej til kirke og må blive i bjerget hos bjergkongen og føde hans børn. Knytter sig til et lokalt sagn.
Mit hjerte brænder hedt som bålKlosterbog AM 76, 8o, 1400-tallet
En folkelig melodi om at lovprise Jomfru Maria på dansk blandet med latin
Den förtrollade barnaföderskan (Silibrand / I riden så)Trad. svensk
Folkevise om en kvinde, der af sin svigermoder får at vide at det tager 40 uger og 7 år for en kvinde at bære et barn. Da tiden er ved at være gået, er hun i stor pine og rider hjem til sin far (Silibrand). Her føder hun to drengebørn og dør.
To RavneTrad. dansk
Drabelig historie om to ravne, der hugger øjnene ud på en død ridder.
Vejen til VinlandDansk sang (nyere sang, Sagafuglene/Krauka)
Historien om hvordan vikingerne rejste vestpå, grundlagde kolonier og kom helt til Vinland.
Sydeuropæisk/kirkeligt repertoire
A Virgen que de Deus MadreCantigas de Santa Maria #322, Kastillien, ca. 1280
Mirakelvise. En mand får et kaninben galt i halsen. Det vil ikke komme ud, så han kan ikke spise eller trække vejret normalt. Han lægges i kirken for at dø. Næste dag sker miraklet under messen, da han får et hosteanfald hvor Jomfru Maria får ham til at spytte kaninbenet ud af halsen. Sproget er den galisiske variant af galisisk-portugisisk, der var det populære digtsprog ved det kastillanske hof, hvor de 420 cantigaer i samlingen er nedskrevet.
Alle psallite cum luyaMontpellier-manuskriptet, Frankrig, tidlig 13. årh.
Trestemmig latinsk motet baseret på ordet "Alleluia", der repeteres med indsat tekst mellem "alle" og "luya" i hver strofe.
Avrix mi galanicaTraditionel sefardisk folkevise fra Spanien, 1400-tallet
Sproget er ladino, der også kaldes judeo-espagnol. Det er fusionen mellem kastillansk og hebræisk, som det blev talt på den iberiske halvø i 1400-tallet, og blev udbredt som jødernes talte sprog i hele middelhavsregionen efter maurernes sidste bastion Granada faldt i 1492. Sangen er en traditionel folkevise, der henviser til praksissen med at at holde skønjomfruerne godt lukket af vejen, så potentielle bejlere har svært ved at komme til dem. Mange sange handler som denne om at få pigen til at åbne døren. Titlen betyder "Åbn døren, min gallante".
Como póden per sas culpasCantigas de Santa Maria #166, Kastillien, ca. 1280
Mirakelvise. En mand har syndet, bliver syg, forkrøblet og ude af stand til at bevæge sig. Han beder til Jomfru Maria om at blive helbredt og lover at ofre et pund voks til hende i kirken i Salas hvert år hvis hun kurerer ham. Han bliver straks kureret og går til Salas med et pund voks og priser jomfruen for miraklet. Sproget er den galiciske variant af galicisk-portugisisk.
Cuncti simus concanentesLlibre Vermell de Montserrat, Catalonien, ca. 1399
"Lad os alle synge sammen", betyder titlen, og det, der skal synges i kor er "Ave Maria". Sangen er skrevet som en dans, de pilgrimsrejsende på klosteret kunne synge og danse til. Sproget er latin.
Dominator - Ecce - DominoEcole de Notre-dame, Paris, ca. 1225
Trestemmig latinsk motet på tre tekster, der synges oveni hinanden. Synges eller spilles instrumentalt.
Fol é a desmesuraCantigas de Santa Maria #149, Kastillien, ca. 1280
Mirakelvise. En tysk præst beder til Jomfru Maria om at fjerne hans tvivl på sakramentet, hvorefter hun viser sig for ham på alteret med jesusbarnet i sine arme og siger at barnet er det hellige sakramente. Spilles instrumentalt.
Los set gotxs recomptaremLlibre Vermell de Montserrat, Catalonien, ca. 1399
En ballade om Jomfru Marias syv glæder (los set gotxs), dvs. fra mødet med Helligånden til hun til sidst bliver Himlens dronning. Sproget er katalansk blandet med latin.
Miragres fremososCantigas de Santa Maria #37, Kastillien, ca. 1280
Mirakelvise. En mand får amputeret sin fod pga. store smerter i den. Han beder ved Jomfru Marias alter om et mirakel, og mens han sover, helbreder hun hans syge kød og genskaber den amputerede fod. Da han vågner og opdager at foden er genskabt, begynder han at gå rundt. Alle, der ser det, priser Jomfruen og hendes mirakler, der er større end alle andre helgeners. Sproget er den galisiske variant af galisisk-portugisisk, der var det populære digtsprog ved det kastillanske hof, hvor de 420 cantigaer i samlingen er nedskrevet.
Por nos de dulta tirarCantigas de Santa Maria #18, Kastillien, ca. 1280
Mirakelvise. En kvinde beder til Jomfru Maria for sine silkeorme, og da hun kommer hjem, er ormene ved at væve to sjal. Det smukkeste sjal tages til Kong Alfonsos kapel hvor det fremvises på helligdage. Sproget er den galisiske variant af galisisk-portugisisk.
Stella splendensLlibre Vermell de Montserrat, Catalonien, ca. 1399
Hyldestsang til Jomfru Maria, der oplister alle de forskellige folk, der kommer for at prise hende, den klare stjerne (stella splendens), der mirakuløst som en solopgang lyser på bjerget hvor Montserrat-klosteret ligger. Sproget er latin.
Instrumentalt, festligt og andet repertoire
Branle des ChevaulxInstrumentalt dansenummer, Thoinot Arbeau, Frankrig 1589
BulgurInstrumentalt dansenummer, Christian Mohr
Ecco la primaveraFrancesco Landini, Firenze 14. årh.
Douce Dame Jolie14. årh., Frankrig, Guillaume Machaut (1300-1377)
FolkeviserVi kender et utal af danske og nordiske folkeviser og andre syng-med-sange, vi ofte bruger i kroer og efter lukketid på middelaldermarkeder
Game of ThronesHovedtemaet og Lannistersangen Rains of Castamere
Ievan PolkkaTrad. finsk polka
Jeg så en ulv, en ræv, en hareTrad. fransk sang med dansk tekst
Madre de DeusCantigas de Santa Maria #422, Kastillien, ca. 1280
MirelladansenInstrumentalt dansenummer i byzantinsk skala (nyere, trad.)
Nu skal vi danseDansk ballade (nyere, Krauka)
SeptinizaInstrumentalt dansenummer, Troels Dueholm
Schiarazula MarazulaInstrumentalt dansenummer, Giorgio Mainerio, Venedig 1578
Vitrum nostrum gloriosumGeorg Forster, Heidelberg, 1540
Latinsk motet, der lyder som en klassisk motet sunget for munkekor, men det er i virkeligheden en drukvise, hvor man takker gud for den herlige drik og tømmer glasset.
VittradNorsk folkevise, instrumental (nyere sang, Garmarna)